Det var i forvejen ganske anstrengt, men spændingerne i forholdet mellem Frankrig og Storbritannien nåede ikke overraskende nye højder under sidste uges højdramatiske EU-topmøde i Bruxelles.
Ifølge The Guardians oplysninger beskyldte den franske præsident Nicolas Sarkozy den britiske leder David Cameron for at opføre sig som et »genstridigt barn«, da Cameron nedlagde veto mod en ændring af Lissabon-traktaten.



























