De syriske myndigheder skyder bevidst og systematisk efter børn.
Sådan lyder det fra FN's menneskeretschef, Navi Pillay.
I et interview med BBC siger hun desuden, at hun er »dybt bekymret« for hundredevis af tilbageholdte børns skæbne.
»Børn skudt i knæene holdes sammen med voksne under virkelig umenneskelige forhold, nægtes medicinsk behandling for deres skader og holdes enten som gidsler eller som informationskilder«, siger hun.
Rigeligt med beviser
Navi Pillay siger, at den syriske præsident, Bashar al-Assad, kan sætte en stopper for tilbageholdelserne og drabene på civile med det samme ved at give en simpel ordre.
På spørgsmålet om hvorvidt Assad bærer ansvaret for overgrebene, siger Pillay:
»Faktuelt er der rigeligt med beviser, der peger på, at mange af disse handlinger udført af sikkerhedsstyrker må have fået godkendelse eller meddelagtighed på højeste niveau«.
Syrien har accepteret en fredsplan fremsat af Kofi Annan på vegne af FN og Den Arabiske Liga på trods af skepsis om landets intentioner.
Ekspert: Annans plan er et skridt på vejenClinton: Assad vil blive dømt
Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton siger, at Assad vil blive dømt efter omstændighederne.
»Givet Assads historie for at love mere end han holder, må forpligtelsen nu svare til de umiddelbare handlinger. Hvis han er parat til at lukke dette mørke kapitel i Syriens historie, kan han bevise det ved øjeblikkeligt at beordre regimets styrker til at standse skyderier og indlede en tilbagetrækning fra befolkede områder«, siger hun.
fortsæt med at læse



























