Israels tidligere premierminister, den korruptionsdømte Ehud Olmert, slipper for fængselsstraf og kan således vende tilbage til politik, hvis han ønsker det.
Mens Olmert i juli blev kendt skyldig i at godkende projekter, som involverer en af hans gamle venner, blev han frikendt for mere alvorlige bestikkelsesanklager, og distriktsretten i Jerusalem lod ham i dag slippe med en betinget fængselsdom på et år og en bøde på 75.000 shekel - omkring 110.000 danske kroner.




























