Den indiske regering har bedt Indiens ambassade i København om at undersøge muligheden for et retsopgør mod den danske våbensmugler Niels Holck på ambassaden.
I går citerede store indiske medier nyhedsbureauet Press Trust of India for, at inderne efter et møde med landets ambassadør i Danmark, er klar til at lægge nyt pres på den danske regering for at få Holck udleveret i den 17 år gamle sag, der har udløst den alvorligste diplomatiske krise mellem de to lande i nyere tid.




























