Sydkorea: Nordkorea ser ud til at forberede ny atomtest

En sydkoreansk soldat står ved grænsebyen Panmunjom, som har delt de to Korea'er side Korea-krigen.
En sydkoreansk soldat står ved grænsebyen Panmunjom, som har delt de to Korea'er side Korea-krigen.
Lyt til artiklen

Efter uger med trusler og sabelraslen ser Nordkorea nu ud til at være i færd med at forberede en ny atomprøvesprængning.

Ifølge en sydkoreansk avis, der citerer to anonyme ministerembedsmænd, ligner nordkoreanernes aktiviteter dem, der er foregået forud for tidligere sprængninger.

Ifølge to anonyme ministerembedsmænd, siger sydkoreas såkaldte genforeningsminister Ryoo Kihl-jae, at der er en sådan »indikation«.

Udtaler sig ikke om detaljer
Svaret fra ministeren kom på et møde, da Kihl-jae blev spurgt til øgede aktiviteter og større mandskab omkring det nordkoreanske atomsprængningsområde.

Ryoo Kihl-jae vil ikke udtale sig yderligere om sagen, fordi det vil involvere fortrolige efterretningsoplysninger.

Spekulationerne om hvorvidt Nordkorea var ved at forberede en ny provokerende handling, sandsynligvis en missiltest, har fået nyt liv gennem den seneste uge.

Vælger styret i Pyongyang at foretage en atomprøvesprængning, er det den fjerde - den seneste skete i februar og udløste nye FN-sanktioner til stor vrede hos det nordkoreanske styre.

Vil ikke garantere for diplomater

De nordkoreanske myndigheder har informeret ambassader i Pyongyang om, at de ikke kunne garantere for deres sikkerhed gældende fra onsdag.

LÆS OGSÅ Udenrigsministeriet til danskere på den koreanske halvø: Registrér jer på danskerlisten

Tidligere har det under den fælles militærøvelse mellem USA og Sydkorea forlydt fra styret, at en konflikt er uundgåelig. Øvelserne var planlagt til at være måneden ud, men er nu blevet udskudt.

USA udskyder missiltest efter Nordkorea-ballade

Indtil videre ser det ikke ud til, at nogen diplomater endnu har forladt Pyongyang.

Sydkoreanske forsvarsembedsmænd har tidligere sagt, at Nordkorea har gennemført forberedelser til en atomtest i to underjordiske tunneller. Landet brugte en af tunnellerne til testen 12. februar, mens den anden stadig står ubrugt.

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her