Den 27-årige sydafrikanske sportsstjerne Oscar Pistorius er ikke skyldig i overlagt drab.
Han kunne ikke vide, at han ville dræbe personen bag den dør, han skød mod, konkluderer retsformanden, der er i gang med at læse sin dom over ham op. Han risikerer dog fortsat at blive dømt for uagtsomt manddrab eller vold med døden til følge.
»Anklagemyndigheden har ikke uden for enhver tvivl godtgjort, at den tiltalte er skyldig i overlagt mord. Der er simpelt hen ikke tilstrækkeligt mange fakta, der underbygger den konklusion«, fastslår dommeren, Thokozile Masipa.
Hvad det endelige udfald af den langstrakte sag bliver, er endnu ikke afsløret: Masipa er netop i fuld gang med at læse op af domsafgørelsen i i North Gauteng-landsretten i Pretoria i Sydafrika, hvor Pistorius stod tiltalt for overlagt drab på sin kæreste, Reeva Steenkamp.
Hun blev ramt af flere skud fra en 9 mm-pistol inde på badeværelset i Pistorius' hjem i Silver Lakes-bydelen i Pretoria. Fire skud gik gennem den lukkede badeværelsesdør og ramte kvinden.
LÆS MERE
Anklager: Pistorius fortalte »lavine af løgne«»Vidner hørte skrig, de opfattede som skrig fra en kvinde i nød. De hørte lyde, de opfattede som skud«, siger retsformanden i sin oplæsning af dommen.
Troede, at det var indbrudstyve
Den verdenskendte idrætsmand har under retssagen vedholdende nægtet, at han havde til hensigt at skyde veninden.
Han har forklaret, at han vågnede og hørte lyde inde fra badeværelset og gik i panik, da han troede, at indbrudstyve var brudt ind i hjemmet. Han registrerede ikke, at veninden var stået op af parrets seng og ikke var i rummet, men antog, at det var andre, der rumsterede i lokalet ved siden af soveværelset.
Pistorius' forsvarer hamrede hånden i bordet på retssagens sidste dag»Jeg forsøgte at beskytte Reeva«, sagde han under retssagen.
Stormfyldt forhold
Sagen har afsløret en mand med et letantændeligt temperament, som han fra tid til anden havde uhyre vanskeligt ved at styre.
Parrets forhold var stormfuldt, og den nu dræbte kvinde havde tidligere skrevet til ham, at hans opførsel gjorde hende bange.
»Jeg er bange for dig nogle gange, og måden du vrisser ad mig, og for hvordan du vil reagere over for mig på«, har hun skrevet i en sms, som blev fremlagt under retssagen.
LÆS MERE
Belastende sms'er fra Pistorius' kæreste: Du gør mig bangeSamtidig har anklageren fremhævet flere episoder, hvor Oscar Pistorius har vist sig at være bidt af skydevåben og ved flere lejligheder har affyret en pistol i offentligheden, blandt andet da den - ifølge tiltalte - gik af ved et uheld på en restaurant.
Sagen rystede Sydafrika, hvor Pistorius har haft status af at være en nationalhelt takket være hans præstationer på atletikbanerne.
Pistorius i krydsforhør: Jeg havde ikke til hensigt at dræbe ReevaSagen mod Oscar Pistorius blev indledt 3. marts i år og er blevet tæt dækket af sydafrikanske og internationale medier.
fortsæt med at læse



























