Tusindvis af russere gik i dag på gaden i Moskva for at demonstrere mod konflikten i Ukraine i den første store anti-krigs-demonstration, siden styret i Kijev og prorussiske oprørere indledte konflikten.
Arrangørerne af demonstrationen 'En march for fred' siger, at over 50.000 mennesker ventes at deltage på gaderne i Moskva for at levere et stærkt budskab til præsident Vladimir Putin: Stop krigen.




























