FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, udtrykker dyb bekymring over militante islamisters overtagelse af Iraks næststørste by, Mosul, og han opfordrer de politiske ledere i landet til at stå sammen i kampen mod truslerne.
»Den alvorlige forværring i sikkerhedssituationen i Mosul, hvorfra tusindvis af civile er blevet fordrevet, vækker dyb bekymring hos generalsekretæren«, siger FN-talsmanden Stephane Dujarric.




























