Holder Kobane stand én time længere? En dag? Eller er byen allerede faldet og på vej til at blive overtaget af Islamisk Stat (IS)?
Siden begyndelsen af juli har den kurdiske milits YPG kæmpet for at holde IS ude af byen i det nordlige Syrien, mens over 150.000 civile, primært kvinder, børn og ældre, er flygtet mod grænsen til Tyrkiet - for få uger siden var byens indbyggertal over 400.000.



























