Mindst ni personer er omkommet, og adskillige er blevet såret under hårde sammenstød mellem kurdiske demonstranter og politistyrker i det sydlige Tyrkiet.
Tusindvis af kurdere demonstrerede flere steder for at vise deres støtte til de kurdere, der i byen Kobane er belejret af krigere fra Islamisk Stat (IS). Mange kurdere anklager den tyrkiske regering for indirekte at støtte IS ved ikke at sætte sit militær ind mod den militante bevægelse.




























