Cubas tidligere præsident Fidel Castro langer kraftigt ud efter Nato, som han beskylder for at føre en »udryddelseskrig« mod Rusland.
I en artikel, som er blevet bragt i flere statslige medier i Cuba, retter den 88-årige Castro især sin anklagende finger mod Natos nye generalsekretær, Jens Stoltenberg, som han beskylder for at hade Rusland og landets allierede, hvoriblandt Cuba befinder sig.




























