En ebola-patient landede tidligt i morges i den tyske by Leipzig, der ligger omkring 200 kilometer sydvest for hovedstaden Berlin, for at blive behandlet for den dødbringende virus.
Ifølge myndighederne i delstaten Sachsen er patienten en mandlig FN-ansat fra Liberia. Han er den tredje person med ebola, der bliver behandlet i Tyskland. En anden person fra Uganda bliver behandlet i Frankfurt, mens en mand fra Senegal er blevet udskrevet efter fem ugers behandling i Hamburg.




























