Våben og militært udstyr skulle leveres fra amerikanske fly til kurdiske soldater i Kobane i kampen mod jihadister fra Islamisk Stat (IS). Men en del af våbenforsyningen er angiveligt endt hos fjenden.
Det er Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der får sine oplysninger fra et bredt netværk af kilder inde i Syrien, som oplyser, at en del af våbenpakkerne blev opsnappet af Islamisk Stat, før kurderne fik fingre i dem.




























