Få måneder før et britisk valg, hvor forholdet til EU spiller en afgørende rolle, har Storbritanniens premierminister kastet sig ud i et umuligt pengeslagsmål med Bruxelles.
På et topmøde i sidste uge sagde en rasende David Cameron, at han nægter at betale en ekstraregning fra EU på 15,6 mia.kr. (2,1 mia. euro), som skyldes en årlig justering af medlemslandenes indbetalinger til unionens budget.




























