Den teenagedreng, der i sidste uge stod bag et skoleskyderi i USA, inviterede ifølge politiet sine ofre til at mødes til frokost i skolens kantine. Her dræbte han en og sårede fire, inden han tog livet af sig selv. En af de sårede døde søndag af sine kvæstelser.
»De eneste forberedelser til hændelsen, som efterforskerne kan bekræfte, er, at gerningsmanden havde arrangeret et vennemøde til frokost i kantinen«, oplyser politiet i en meddelelse.





























