Nye behandlings-former skal stoppe ebola-epidemi

Lyt til artiklen

I næste måned vil Læger uden Grænser i et samarbejde med flere medicinalvirksomheder verden over teste tre forskellige slags behandlingsformer mod ebola på inficerede personer i Vestafrika.

Der er tale de to lægemidler brincidofovir og favipiravir samt en metode med det såkaldte blodplasma, der skal sætte en stopper for ebola-epidemien, som de seneste måneder har dræbt over 5.000 mennesker.

LÆS ARTIKEL

Læger uden Grænser vil ændre strategi i ebola-kampen

De tre behandlingsformer har ikke været igennem den normale praksis, hvor det via en lang proces bliver testet flere gange. Derfor er det også usædvanligt, at forsøgene bliver gennemført med den hastighed.

»Hvis vi skal finde en behandling, skal det være nu. Derfor må vi sætte fart på disse forsøg«, siger Peter Horby, leder af University of Oxfords medicinforsøg, til nyhedsbureauet AP.

Samarbejdet sker på tværs af lande

Forsøgene gennemføres i samarbejde med tre forskellige forskningsinstituter - University of Oxford, det franske nationale institut for folkesundhed og medicinsk forskning, INSERM og Antwerp Institute for Tropical Medicine (ITM) -, der arbejder med hver deres behandlingsform.

»Det er et hidtil uset partnerskab på tværs af lande, der giver håb om endelig at kunne finde en behandling mod en virus, der i dag dræber mellem 50 og 80 procent af dem, der er inficeret«, siger professor Annick Antierensof fra Læger uden Grænser til nyhedsbureauet AP.

LÆS ARTIKEL

Flere end 5000 er døde af ebola i otte lande

Den hastige forsøgsperiode uden længerevarende undersøgelser af de tre behandlingsformer kan være en stor udfordring for forskerne, mener Peter Horby.

»At udføre kliniske forsøg med ikke-færdigudviklede medikamenter under en humanitær krise er en ukendt situation for os alle, men vi er fast besluttede på ikke at lade befolkningen i Vestafrika i stikken«.

Indtil videre spredes ebola-virussen med rekordhastighed.

Tre forskellige behandlingsformer

Med forsøgene vil man teste tre behandlingsformer, der hver især har givet gode indikationer af at have en effekt på ebola-smittede.

Forsøgene er blevet oprettet med ekstraordinær hastighed i håb om, at medicin vil nedsætte den høje dødelighed af sygdommen i det vestlige Afrika.

LÆS ARTIKEL

WHO: Ebola er nu en international nødsituation

Læger uden Grænser oplyser, at lægemidler er godkendt af WHO, og at de er nøje udvalgt efter en grundig vurdering af præparaternes sikkerheds- og effektivitetsprofiler, tilgængelighed og lette anvendelig.

Forsøgene begynder i december, og de første resultater vil allerede ligge klar i februar 2015.

Simon Boas

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her