Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger mandag morgen, at han følger sagen om gidseltagningen i Sydney, Australien, tæt.
»Det er en uhyggelig situation, som selvfølgelig også optager os meget. Vi krydser fingre for, at vores australske kolleger kan få løst det her uden tab af menneskeliv, og uden at nogen bliver såret«, siger Lidegaard ved ankomsten til et EU udenrigsministermøde i Bruxelles.




























