USA's udenrigsminister, John Kerry, der er i London, siger, at alle har bemærket, hvad der sker med den russiske rubel. Den russiske valuta er styrtdykket med omkring 20 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.
»Formålet med sanktionerne er at gøre det klart over for Rusland, at annekteringen af Krim ikke er omkostningsfri«, siger Kerry, der blandt andre skal mødes med den palæstinensiske fredsforhandler Saeb Erekat.




























