I Iran er der fremkommet en ny generation af kvindelige narkomisbrugere: velhavende, veluddannede og med it-ekspertise, men afhængige af flere syntetiske stoffer som metamfetamin, metadon, beroligende medicin og heroin.
Narkoproblemer er ikke noget nyt i Iran. Her har man i hvert fald siden 1600-tallet røget opium, og landet har en af verdens højeste forekomster af opiumsafhængighed, hvilket delvis skyldes, at landet ligger på smuglerruten fra Afghanistan til Europa.




























