De 750 danske soldater i Afghanistan kommer sandsynligvis til at deltage i angreb på narkofabrikker, efter at Nato i dag har besluttet at åbne en ny front i krigen mod Taleban.
Selv om den enorme afghanske opiumsdyrkning generelt er faldende, så vokser produktionen i de sydlige provinser Kandahar og Helmand, hvor danskerne er udstationeret som del af den godt 50.000 mand store internationale fredsstyrke, Isaf.




























