Lederne fra de 26 NATO-lande mødes på et tre dages topmøde i den rumænske hovedstad Bukarest. Blandt de vigtigste emner er Afghanistan, Kosova og den videre udvidelse af alliancen mod øst.
Det bliver det største topmøde i alliancens historie med omkring 60 af verdens øverste ledere til stede – ud over NATO-landene deltager ledere fra alle partner- og ansøgerlande, samt Ruslands præsident, Afghanistans præsident, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon og EU-kommissionens formand José Manual Barroso.




























