Når eurolandenes finansministre i aften indleder en sand maraton af krisemøder for Europas øverste ledere weekenden igennem, er det samtidig startskuddet til et kapløb med store globale forventninger. Andre ministermøder i morgen og topmøder for både de 17 eurolande og alle EU’s 27 medlemslande på søndag blev skubbet til denne weekend, fordi Tysklands forbundskansler og Frankrigs præsident skulle bruge mere tid til at enes om nye, fundamentale ændringer af EU’s redningsmekanismer for både bankerne og gældstruede eurolande.
Risiko for skuffelse vokser
Men selv om USA, Kina og resten af verden håber på en stærk, ny kriseplan for Europa, vokser risikoen for, at både verdens ledere og de globale finansmarkeder vil blive skuffede. Angela Merkel og Nicolas Sarkozy er stadig langt fra løsninger på de største problemer:
På hvilke betingelser kan der udbetales flere lån til et Grækenland, som i disse dage er lammet af strejker og social krise? Hvordan kan EU’s redningsfond, EFSF, styrkes, så den kan forhindre gældskrisen i at brede sig til langt større økonomier som Spanien og Italien? Og hvis europæiske banker må acceptere at miste helt op til halvdelen af Grækenlands skyldige gæld, hvordan kan de så rekapitalisere?
Efter to års lappeløsninger og i skyggen af voksende frygt for en ny finanskrise – denne gang udløst af Europa – er behovet for en samlet løsning stort.
Krisen er så alvorlig, at Nicolas Sarkozy i forgårs gik glip af sit eget barns fødsel, fordi præsidenten måtte haste til møder med bl.a. Merkel i Frankfurt. Alligevel var der i går ingen tegn på, at Tyskland og Frankrig nærmer sig en plan.
Tværtimod skrev den ansete tyske avis Die Welt i går, at topmøderne på søndag er i fare for at blive udskudt en gang til.
Forhandlingerne med Frankrig er så svære, at Berlin »ikke længere udelukker en udskydelse«, citerede avisen »koalitions- og regeringskilder«. Kilder tæt på EU-præsident Herman Van Rompuy sagde imidlertid, at de regner med at gennemføre topmøderne som planlagt. Ingen mirakelløsning
Et af hovedproblemerne er, at Frankrig vil skabe en ’mur af penge’ ved at gøre EFSF til en slags bank, der kan låne ubegrænsede mængder af penge i Den Europæiske Centralbank (ECB). Men det ville være en total revolution af ECB’s rolle og en slags blankocheck til forgældede eurolande, som Tyskland ikke vil skrive under på. Imens armlægningen mellem Berlin og Paris fortsætter, stiger bekymringen i resten af EU, både i og uden for euroen.
»Jeg tror ikke på, at der kan tages beslutninger på søndag, som kan løse alting«, sagde den finske statsminister, Jyrki Katainen, i går. Det eneste nordiske euroland er lige som Holland og Østrig stadig mere nervøs for, at den græske gældskrise allerede er løbet helt ud af kontrol.
Det samme gælder vigtige lande uden for euroen som Storbritannien og Polen. Den polske regering varetager i øjeblikket EU’s formandskab, men regeringsleder Donald Tusk kan ikke gøre meget andet end at råbe fra sidelinjen.
»Krisen går ikke over på dette topmøde. Men vi har behov for en meget klar melding fra euroens hovedaktører om, hvad de har tænkt sig at gøre. Erklæringer er ikke nok mere«, sagde Donald Tusk i går.
Som udtryk for at krisen presser eurolandene sammen i en ny magtkerne, vil hverken Donald Tusk eller den britiske premierminister, David Cameron, være med til det vigtigste topmøde på søndag. De kan forlade EU’s ministerrådsbygning først på eftermiddagen sammen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Aftenen bliver afgørende
