Nu da Frankrig har fået en ny præsident, har nabolandenes ledere fået rasende travlt med at bejle til hans gunst. På den anden side af kanalen demonstrerer Tony Blair, at selv om han selv snart forlader politik, så er han både teknologisk og lingvistisk helt oppe på dupperne. Som den eneste regeringsleder - og velsagtens den første nogensinde - har Blair udskiftet det fine brevpapir med internettets hjemmevideoside YouTube. I en videooptagelse på et par minutter erklærer Blair sin uforbeholdne kærlighed til Frankrig og sin beundring for Nicolas Sarkozy, og som endnu en sensation gør han det både på engelsk og på fransk. »Jeg har besluttet at henvende mig på fransk, hvilket muligvis er en rigtig dårlig idé. De må bære over med mig, hvis jeg mishandler Deres sprog«, begynder Tony Blair i den franske version. »Han er en stærk leder« Derefter beskriver han sit »personlige venskab« med den tidligere indenrigs- og finansminister Sarkozy, der i søndags vandt det franske præsidentvalg med 53 procent af stemmerne. »Han er en mand, jeg kender godt, og som jeg synes virkelig godt om. Han er en stærk leder«, siger Blair og glæder sig over »en helt ny generation af ledere« i Europa. I de senere år var forholdet mellem Tony Blair og den nu snart forhenværende franske præsident, Jacques Chirac, blevet meget skrammet, bl.a. på grund af Irakkrigen og strid om EU’s budgetter. Nyt samarbejde Blair håber tydeligvis, at de to stormagter nu kan begynde på en frisk. »Med Nicolas Sarkozy er der en fantastisk chance for samarbejde«, siger premierministeren, der er kendt for at være meget frankofil. »Jeg elsker Frankrig så meget, at jeg endda har forsøgt at lære sproget...«, erklærer Tony Blair i videoen. Det kunne godt se ud til, at franskmændene er modtagelige for hans britiske accent - tirsdag formiddag havde næsten 50.000 mennesker klikket sig ind på den franske version af Blairs lykønskning. Se selv her , hvordan Storbritanniens leder klarer sig på Molières sprog.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























