EU: Godt at Danmark ikke tilbyder unødig hjælp

Lyt til artiklen

Den seneste uges katastrofale skovbrande har mobiliseret så stor interesse i resten af Europa, at EU-kommissionen nu står med en masse tilbud om hjælp, som grækerne ikke har brug for. »Grækenland har primært bedt om særlige fly og helikoptere, der kan bære store mængder af vand og smide dem ud over de brændende områder. Flere lande har tilbudt andre slags udstyr og mandskab, som de græske myndigheder afviser«, siger Barbara Helfferich, talskvinde for EU’s miljøkommissær.

Danmark har ikke den nødvendige hjælp
Det er kommissionens miljødirektorat, der huser EU’s center for koordineret reaktion på civile katastrofer, kaldet MIC, som formidler kontakten mellem myndighederne i Grækenland og andre medlemslande - herunder Danmark.

Beredskabsstyrelsen forsikrer, at Danmark hellere end gerne har villet hjælpe de græske myndigheder med at bekæmpe brandene, der har raseret områder på tilsammen næsten 2.000 kvadratkilometer.

»Jeg kan da godt forstå, hvis nogle danskere synes, det ser mærkeligt ud, at vi ikke hjælper, når nu andre lande gør. Derfor har vi også hele tiden været klar til at rykke ud. Men grækerne har haft brug for nogle andre ting end det, vi kan«, siger underdirektør Jørgen Holst Hansen, der er operativ chef i Beredskabsstyrelsen.

Danmark har ikke den type fly eller helikoptere, der er brug for, fordi vores geografi og klima er helt anderledes, forklarer han.

Svenske og norske eksperter

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her