For lidt over et årti siden var 300.000 belgiere på gaden for at demonstrere imod et inkompetent retssystem, der var alt for længe om at fange barnemorderen Marc Dutroux. I går blev det kun til mellem 30.000 og 35.000 – men denne gang i forsvar for selve staten Belgien. I 1996 var marchen hvid. I går var det Belgiens farver: sort, gul og rød, der lyste op fra strømmen af mennesker på vej gennem hovedstaden Bruxelles.
»Landet skal reddes«
En græsrodsorganisation i Liège har indsamlet over 140.000 underskrifter på en advarsel til landets politikere om, at de ikke må lade Belgien falde fra hinanden.
»Det handler om at redde dette land, så det stadig eksisterer, når mine børn bliver voksne«, som en kvindelig demonstrant sagde til belgisk tv.
For sådan føler mange belgiere det nu, 162 dage efter parlamentsvalget 10. juni, hvor landet i Europas hjerte stadig ikke har fået en ny regering. Det er en historisk rekord, selv for Belgien.
Landets hollandsktalende og fransktalende regioner har i mange år haft svært ved at nå til enighed. I år synes konflikten værre end nogensinde.
'Unødvendig oppiskning' Selv om organisatorerne bag demonstrationen hævdede cirka en tredjedels flamsk deltagelse, er bekymringen helt klart større blandt landets godt fire millioner fransktalende borgere end blandt de seks millioner flamlændere. »Nu må I holde op med at piske en fuldstændig unødvendig krise op«, sagde det flamske parlamentsmedlem Eric Van Rompoy under en debat på den fransktalende tv-kanal RTBF: »Ingen ledende politikere i Flandern ønsker at splitte Belgien. Det er en myte. Vi taler om behovet for yderligere selvstyre til regionerne – ikke enden på Belgien«. Men det er netop den opfattelse, som et stort antal fransktalende belgiere i Vallonien og Bruxelles er ved at få. Uanset hvem der har ret, står den lille føderation i en af de alvorligste kriser siden skabelsen af Belgien i 1830.
