Danmark, Tyskland og andre europæiske allierede kan ånde lettet op:
Soldater fra den internationale Isaf-styrke skal alligevel ikke beordres til at likvidere narkobagmænd i de afghanske opiumsmarker.
Det skabte ellers stort postyr blandt europæiske politikere, da tyske medier for et par uger siden afslørede, at Nato’s øverstkommanderende arbejdede med planer om at involvere fredsstyrken i dødspatruljer mod Afghanistans narkobaroner. En Nato-beslutning om at intensivere narkobekæmpelsen betød ifølge den amerikanske general John Craddock, at alliancens styrker skulle have ordre om at ’skyde først og spørge bagefter’. Søren Gade protesterede
Det fik bl.a. forsvarsminister Søren Gade (V) til at advare skarpt mod den slags metoder, hvis de ca. 700 danske soldater i landet skal kunne deltage i operationerne. Men Gade vil blive beroliget, når han i morgen i Krakow i Polen møder sine kolleger fra alliancens 25 andre lande.
»Ingen har nogensinde ønsket, at danske soldater – eller nogen andre soldater fra Isaf – skal gå ud i opiumsmarkerne og skyde på alt, hvad der rører sig«, siger den amerikanske Nato-ambassadør, Kurt Volker, til politiken.dk.
»Der bliver udelukkende tale om, at de allierede lande, der ønsker det, kan stille soldater til rådighed for at hjælpe afghansk politi i narkobekæmpelsen. Og kun i de tilfælde, hvor der er en klar sammenhæng mellem narkoproduktionen og Talebanmilitsen«, siger han.
Taleban tjener formue på narko
På et møde i Budapest i oktober besluttede Nato’s forsvarsministre efter en vanskelig debat, at alliancen skal slå hårdere til over for den voksende opiumsdyrkning og heroinproduktion i det sydlige Afghanistan. Alliancen vurderer, at Taleban tjener over en halv milliard kroner om året på en stadig mere professionel narkohandel, som det ret svage afghanske politi ikke kan få standset. Støtte til Taleban skal bevises
I sit arbejde med at udmønte den politiske beslutning til konkrete militære ordrer foreslog general Craddock i fortrolige dokumenter, at Nato-soldaterne skulle angribe alle narkobaroner selv uden bevis for sammenhæng med Taleban.
Forslagene i generalens interne breve, hvis indhold ikke er blevet benægtet af Nato, skabte stor bekymring. Europæiske allierede frygter at se Isaf lægge sig endnu mere ud med lokalbefolkningen ved at skyde på tilfældige, fattige opiumsbønder. Resultatet af balladen bliver nu tilsyneladende, at Craddocks ’dræberordre’ bliver droppet.
»Det omdiskuterede brev var et internt og ufærdigt dokument, som desværre blev genstand for en lidt for offentlig diskussion«, siger Nato’s talsmand James Appathurai. Ifølge ham ligger den endelige ordre nu klar til godkendelse, og den lægger ikke op til nogen dødspatruljer.
»Den færdige ordre specificerer klart, at der skal foreligge dokumentation for konkret støtte fra narkoproducenterne til Talebanmilitsen, før vi griber ind sammen med afghansk politi«, siger han.
Ifølge James Appathurai er der instrukser om, hvordan styrkerne i Afghanistan helt konkret skal afklare sammenhængen mellem et narkolaboratorium og Taleban. Mere vil han ikke oplyse.
