Danmarks støtte til amerikansk klapjagt på afghanske narkobagmænd kaster danske soldater ud i en farlig gråzone, der i værste fald kan sende dem i retning af en krigsforbryderdomstol. LÆS ARTIKELDanske soldater skal på gangsterjagt
Den advarsel lyder fra både folkeretlige eksperter, humanitære organisationer og oppositionspartier, efter at forsvarsminister Søren Gade (V) har åbnet for dansk deltagelse i målrettede aktioner mod Afghanistans narkobaroner. »Det betyder jo, at danske soldater kan blive brugt til at udøve dødsstraf uden dom over kriminelle, som USA mistænker for at finansiere Taleban. Det er i strid med alle konventioner. Det er helt ufatteligt, at regeringen vil være med til det«, siger Enhedslistens udenrigs- og forsvarspolitiske ordfører, Frank Aaen. Åbent samråd i forsvarsudvalget Sammen med SF vil han i dag indkalde forsvarsministeren til et åbent samråd i Folketingets Forsvarsudvalg. De vil have en forklaring på, om den nye strategi i Afghanistan er lovlig i forhold international folkeret og menneskerettighederne. Problemet, der utvivlsomt også vil skabe debat internt i Nato, er opstået på grund af et skifte i USA’s strategi til bekæmpelse af de afghanske opiumsproducenter, som finansierer Taleban-styrkernes stadig voldsommere angreb på de internationale styrker i landet. LÆS ARTIKELUSA vil dræbe Afghanistans narkobaroner




























