Hvad er Swift – og hvad er problemet?

Lyt til artiklen

Society for Worldwide Interbank Financial Transactions, Swift, udfører langt størstedelen af internationale bankoverførsler i verden. Selskabet er et kooperativ, ejet af de mange banker verden over, der bruger det. Over 8.300 banker og andre finansinstitutioner gennemfører via Swift hver dag millioner af overførsler mellem over 200 lande. Hovedkvarteret for Swift ligger i udkanten af Bruxelles, men selskabet lagrer bankoplysningerne på servere i Holland, Schweiz og Virginia i USA.

Adgang til kontonumre og adresser
Efter terrorangrebene 11. september 2001 oprettede det amerikanske finansministerium et særligt program for at efterforske og fange terrorister eller deres støtter ved at overvåge deres bankoverførsler. Det kaldes Terrorist Finance Tracking Program (TFTP).

Gennem TFTP har USA’s myndigheder gjort flittig brug af oplysninger, som politi og domstole har krævet udleveret af Swift.

Det drejer sig om kontonumre, adresser på afsender og modtager af finansielle transaktioner såvel som beløbet på transaktionerne.

Stop for amerikanske krav

I oktober 2007 besluttede Swift, at man fra 1. januar 2010 kun vil lagre de europæiske oplysninger på serverne i Europa. Det gælder data om alle overførsler mellem banker inden for Europa, men også alle overførsler ind og ud af Europa. Dermed kan de amerikanske myndigheder ikke længere uden videre kræve de oplysninger udleveret, og der blev derfor sidste år forhandlet en aftale om udlevering af bankdata mellem EU og USA. For at nå det i tide blev der først lavet en midlertidig aftale, som gælder fra 1. februar 2010 og ni måneder frem. Det er den aftale, som Europaparlamentet nu har blokeret. Det kan lade sig gøre, fordi Lissabontraktaten – der trådte i kraft 1. december 2009 – udvider parlamentets magt på området, så de folkevalgte nu skal give grønt lys for den slags aftaler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her