26. maj 2008: Efter en forside på Politiken begynder rygterne om, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ses som storfavorit til at afløse hollænderen Jaap de Hoop Scheffer som Nato’s generalsekretær i sommeren 2009. 20. januar 2009: Barack Obama bliver taget i ed som USA’s 44. præsident. Kort efter begynder Nato-landenes ambassadører fortrolige konsultationer om, hvem der skal være alliancens nye leder.
20. februar: Under et Nato-ministermøde indrømmer forsvarsminister Søren Gade (V), at Fogh er i spil: »Jeg ville da se tåbelig ud, hvis jeg ikke indrømmede, at statsministeren var blandt de navne, der bliver nævnt«, siger han. Under samme møde siger den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, at USA ønsker en beslutning på Nato’s topmøde 3.-4. april. »Jeg har stor respekt for jeres statsminister«, siger Gates også. 5. marts: Under et møde mellem Nato’s udenrigsministre spørger Politiken en af de andre uformelle kandidater, Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski, om han stiller op: »Spørg din statsminister!«, vrisser han. 6. marts: Den tyske avis Süddeutsche Zeitung skriver, at både Tyskland, Frankrig og Storbritannien støtter Fogh som Nato-chef. 10. marts: USA’s vicepræsident, Joseph Biden, besøger Nato for første gang. »USA har ikke taget beslutning om denne sag endnu«, siger han. Det udløser heftige spekulationer om en anden uformel kandidat, Canadas forsvarsminister Peter MacKay. 18. marts: Polens udenrigsminister Sikorski siger, at Nato’s næste chef bør være en østeuropæer. 20. marts: Politiken citerer højtstående Nato-kilder for, at Washington har besluttet sig for at satse på Anders Fogh Rasmussen. Dagen efter bekræftes historien af flere internationale nyhedsbureauer.
