Den amerikanske præsident, Barack Obama, ringede tirsdag til sin russiske kollega, Vladimir Putin, med en opfordring om at arbejde for en fredelig løsning på konflikten i det østlige Ukraine.
Under samtalen udtrykte Obama sin bekymring for »Ruslands fortsatte støtte« til separatisterne i Ukraine og advarede om, at det vil »øge omkostningerne« for Rusland, hvis de planlagte fredsforhandlinger onsdag ryger i vasken.



























