De har set fædre blive skudt og børn blive mishandlet. Mange af dem har oplevet at flygte for livet, med eller uden deres familie, mens hjembyen blev sønderbombet, og andre igen sidder alene tilbage med en følelsesmæssigt fraværende mor, fordi faderen har valgt at rejse tilbage til Syrien for at kæmpe.
Krigen i Syrien går i marts måned ind i sit femte år, og Red Barnets medarbejdere fra flygtningelejre i nabolandene rapporterer om de værste psykiske tilstande hos de syriske børn nogensinde.




























