Det var Vesten, Danmark med allierede, der gik i krig i Libyen, men det er i høj grad Tunesien, der må slås med resultatet.
De to angribere i onsdagens nedskydning af 20 turister og en tuneser på et museum i Tunis havde fået militærtræning i Libyen, og de mere end 3.000 militante, der er rejst fra Tunesien, er enten rejst gennem Libyen til Syrien eller blevet i nabolandet for at kæmpe der. 500 af dem vides at være vendt tilbage til Tunesien.




























