En leder af den politiske opposition i det borgerkrigshærgede land Syrien retter nu en indtrængende appel til verdens ledere: Stop øjeblikkeligt præsident Bashar al-Assad og hans regimes angreb på en række af hovedstaden Damaskus' forstæder, som er på oprørernes hænder.
Reaktionen kommer, fordi 146 mennesker i det såkaldte Ghouta-distrikt er blevet dræbt under det syriske styres luftangreb siden begyndelsen af februar. Blandt de omkomne er 29 børn, ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.




























