Når Storbritanniens vælgere 7. maj beslutter sig for, hvem der skal styre landet, risikerer op mod 70 procent af stemmerne at blive aldeles spildt. Ikke fordi vælgerne skriver forkert eller glemmer at sætte kryds, men som følge af den måde, det britiske valgsystem er skruet sammen på.
Der skal vælges 650 parlamentsmedlemmer, hvilket vil sige, at enten de konservative eller Labour ville kunne regere med et rent flertal på 326 mandater.




























