Et ukendt objekt er observeret i farvandet ud for Finlands hovedstad, Helsinki. Den finske marine afsøger nu området og har kastet flere advarselsbomber. Observationerne er gjort mandag og natten til tirsdag, oplyser den finske marine.
Finlands forsvarsminister siger ved middagstid tirsdag, at det objekt, der er blevet observeret, efter al sandsynlighed ikke længere er til stede i finsk farvand.




























