Australsk politi har forhindret, hvad der formodes at være et planlagt terroranslag i landets næststørste by, Melbourne, oplyser politiet i dag på en pressekonference.
Australiens Føderale Politi (AFP) og politiet i delstaten Victoria slog i går lokal tid til mod et privat hjem i en forstad til Melbourne, hvor der tilsyneladende blev fundet hjemmelavede sprængstoffer lavet af familiens teenagesøn.




























