Miljøorganisationen Greenpeace opfordrer FN’s generalsekretær Ban Ki-moon til at lægge pres på den indiske regering for at hindre, at Greenpeace bliver tvunget til at forlade Indien.
Den indiske regering har spærret miljøorganisationens bankkonti, så den ikke kan udbetale lønninger til sine indiske ansatte. I går lovede de ansatte, at de vil arbejde gratis i en måned, men det betyder blot, at Greenpeace kan vente til udgangen af juni med at trække sig ud af Indien, hvis ikke organisationens konti bliver åbnet igen.




























