Det israelske militær sondrede ikke tilstrækkeligt mellem civile og væbnede palæstinensere i sidste års krig i Gaza. Det står klart, efter 60 nye vidnesbyrd fra israelske soldater netop er offentliggjort i en rapport fra organisationen 'Breaking the Silence'.
Selv om militærets officielle holdning var at gøre alt for at undgå civile tab, fortæller vidneudsagnene i rapporten en anden historie: Soldaterne blev instrueret i at opfatte alle mennesker i deres sigtekorn som lovlige mål.
Israelske soldater retter hård kritik af eget militær: Alle palæstinensere var målI løbet af den 50 dage lange krig indsamlede FN nedenstående tabstal fra begge sider af konflikten. FN's statistik bekræfter de israelske soldaters vidneudsagn - de civile palæstinensere betalte den højeste pris.
Bag om tallene
Tallene er baseret på det humanitære FN agentur, OCHA, der arbejder på Vestbreden i Palæstina.
OCHA har indsamlet de palæstinensiske drabstal fra forskellige kilder internt i Gaza, herunder andre FN-agenturer og palæstinensiske sundhedsmyndigheder. De israelske tal er fra det israelske militærs pressemeddelser samt deres officielle Twitterprofil.
Israel har kritiseret FN's tal over civile tab for at være for høje, da de mener, at et stort antal mænd over 18 var bevæbnede terrorister og ikke civile.
Tallene er fra den 15. oktober 2014
fortsæt med at læse




























