Et øjebliks uopmærksomhed - og en kvik ekspedient - betød, at en cirka 45 år gammel tyskers bersærkergang i Bayern fik en dramatisk afslutning.
Manden skød og dræbte to personer og truede eller skød efter yderligere to, inden han blev standset ved et tilfælde på en tankstation omkring 30 kilometer fra de første gerningssteder.




























