Atomaftalen i Wien kan blive en kæmpe politisk sejr for Iran. Præstestyret slipper fri af snærende internationale økonomiske sanktioner mod at frasige sig et atomvåben, som det alligevel hævder, at det aldrig har ønsket.
Men samtidig vidner forhandlingerne om, at Iran – midt under mange års internationale sanktioner og under flere års forhandlinger – har været i stand til at udvikle sit atomprogram så teknologisk langt, at præstestyret i dag regnes for en såkaldt 'tærskelmagt'.




























