Ministerpræsident Alexis Tsipras har i dag ryddet op i sin græske regering og fyret en fremtrædende minister, der tidligere på ugen stemte imod reformer, som skal sikre fortsat økonomisk hjælp fra EU, Den Internationale Valutafond (IMF og Den Europæiske Centralbank (ECB).
Revolten i det venstreorienterede regeringsparti Syriza svækkede Tsipras på et tidspunkt, hvor han forsøgte at afværge, at Grækenland måtte forlade euro-samarbejdet.




























