Fem rørbomber. To hjemmelavede sprængladninger. En 9mm Glock-pistol – og 94 dum dum-kugler foruden dåser med tåregas.
En »forbitret men ikke desto mindre højt begavet« dreng fra Storbritannien havde ifølge en domstol fremskredne planer om at udføre en skudmassakre på sit tidligere kollegium. Det skriver avisen The Telegraph, der samtidig beretter, hvordan den britiske dreng identificerede sig med Anders Breivik, mens han planlagde massemordet.




























