En fremmed ubåd er fundet under havoverfladen tæt på østkysten i Sverige, skriver den svenske avis Expressen, der også har video fra findestedet.
Ubåden blev angiveligt fundet i sidste uge og er ifølge avisen et mysterium, fordi den ikke har nogen synlige skader. Det svenske forsvar bekræfter, at materiale fra findestedet i øjeblikket bliver analyseret, men vil ellers ikke sige mere om opdagelsen.




























