Den 36-årige mand, der er sigtet for drab på to personer i Ikea i den svenske by Västerås, erkender sig skyldig, oplyser hans advokat.
Manden, der ifølge en overvågningsvideo sårede sig selv alvorligt under angrebet, er varetægtsfængslet sammen med en 23-årig mand. Denne er ligeledes sigtet for knivdrabene på en 55-årig kvinde og en 28-årig mand i varehuset.




























