Der blev onsdag løsnet skud og kastet en granat ved indgangen til paladset Dolmabahce i Istanbul, som er en af Tyrkiets største turistattraktioner, og som også er hjemsted for nogle af premierministerens kontorer, skriver nyhedsbureauet Dogan.
To mænd, der bar rundt på et våbenarsenal med blandt andet håndgranater og et automatgevær, blev senere pågrebet af politiet ved det tyske konsulat i nærheden, oplyser tv-stationen NTV og nyhedsbureauet Dogan.




























