For første gang i mange måneder tier våbnene i Sydsudan.
Landets præsident, Salva Kiir, har modstræbende skrevet under på en aftale, der skal afslutte den krig, som i snart to år har hærget det østafrikanske land. Foreløbig har fredsaftalen dog ikke fået indbyggerne til at juble i hovedstaden Juba, hvor Peter Bo Larsen befinder sig som udsendt for Folkekirkens Nødhjælp.




























