En japansk by, Joso, er blevet oversvømmet, efter at digerne langs en rivende flod er brudt sammen. Huse og biler er ødelagt af vandmasserne, og desperate beboere venter på hjælp.
Titusinder af mennesker er beordret evakueret fra Joso og andre områder nord for Tokyo. Det rapporteres, at 90.000 mennesker har måttet forlade deres hjem på grund af vandmasserne.




























