Det var på én gang et chok og helt ventet, da den 66-årige Jeremy Corbyn i lørdag lidt over middag dansk tid blev udråbt til at være Labours nye leder i London.
Med mere næsten 60 procent af stemmerne, var han suværent det mest populære valg blandt de 405.000 Labour-medlemmer, der stemte. Den nærmeste og mere moderate kandidat, Andy Burnham kunne ikke mønstre flere end 19 procent af de samlede stemmer.



























