Indtil for nylig var hun mest kendt for at have fyret 30.000 mennesker. Ikke ligefrem befordrende for nogen med ambitioner om at blive USA’s næste præsident.
Men historiebøgerne vil også inkludere et andet kapitel om Carly Fiorina: At hun blev den første, der – endelig, vil mange sige – fik sat et alvorligt stød ind mod den hidtil usårlige Donald Trump i hans indtog i amerikansk politik.



























