EU’s indenrigs- og justitsministre skal på et møde tirsdag i Bruxelles forsøge at bane vejen for enighed mellem EU-landene om fordeling af 120.000 flygtninge og migranter.
Ambitionen er at have et kompromisforslag på bordet før regeringschefernes topmøde om samme emne i morgen, men hurdlerne hober sig op. Og spørgsmålet om en tvungen fordeling af flygtningene splitter EU i en grad, så en del tyder på, at ideen ender med at blive droppet.


























